Skip to main content

Petter A. Stordalen overdrager ejerskabet af Strawberry Holding til sine børn

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2018 11:05 CET

OVERTAR EJERSKABET Petter A. Stordalen overdrager ejerskapet af Strawberry Holding AS til sine børn, Emilie, Jakob og Henrik A. Stordalen.

Petter A. Stordalen meddelte i dag, at han beholder kontrollen, men overdrager ejerskabet af Strawberry Holding AS, som blandt andet omfatter hotelselskabet Nordic Choice Hotels, til sine børn, Emilie (25), Jakob (23) og Henrik A. Stordalen (20).

Overdragelsen af ejerskabet af Strawberry Holding-koncernen blev offentliggjort af Petter A. Stordalen selv på Nordic Choice Hotels arrangement, Vinterkonferencen, populært kaldet VK. VK samler årligt 3.000 ansatte til foredrag, prisuddelinger og fest.

- Jeg har aldrig været i bedre form og har aldrig været længere fra pensionisttilværelsen. Det her handler om, at den dag, jeg ikke længere er her, så vil mine børn overtage ansvaret for koncernen på en måde, der sikrer langsigtethed og kontinuitet, siger Petter A. Stordalen.

Skaber tryghed for de ansatte
Overdragelsen medfører i praksis ingen ændringer udover ejerskabet inden for familien. Petter A. Stordalen vil fortsat have kontrol over selskabet, så længe han lever. Derudover forhindres muligheden for, at koncernen sælges, opdeles eller børsnoteres. Dette gøres for at sikre kontinuitet og langsigtethed og for at skabe tryghed for de ansatte.

- Jeg har branchens allerbedste medarbejdere, og det er vigtigt for mig, at alle disse fabelagtige mennesker ved, at hele familien nu står bag ønsket om at beholde både selskabet og de ansatte fremover, fortæller Petter A. Stordalen.

Lært av far
Stordalens tre børn har alle udtrykt et ønske om og en interesse i at deltage i videreudviklingen af farens livsværk.

- Vi er både ydmyge og stolte over at få lov til at overtage dette fantastiske selskab en gang i fremtiden, siger Emilie A. Stordalen, som er Petter A. Stordalens ældste barn.

Hotelkongen har i mange år været optaget af kulturopbygning og holder en række foredrag om temaet. Børnene fortæller, at det har været meget inspirerende:

- Far har lært os meget om, hvordan man skaber en god arbejdsplads, og hvordan medarbejderne bedst trives, fremhæver Henrik A. Stordalen.

Virksomhedskultur i blodet
Jakob A. Stordalen tilføjer at det er noget, de har fået med sig igennem hele opvæksten:

- Vi har en far, der praler enormt meget af de mennesker, han omgiver sig med. Vi har det med os i blodet og ved meget om sammenhængen imellem at drive en vellykket koncern og det at opbygge en virksomhedskultur, siger han

Generationsskiftet har været planlagt igennem flere år. I efteråret 2016 gennemgik selskabsstrukturen en omfattende omstrukturering for gøre klar til en senere overdragelse af ejerskabet, og parallelt med processen fik Stordalens tre børn tildelt bestyrelsespladser Stordalen Foundation. De sidste papirer vedrørende overdragelsen af ejerskabet i Strawberry Holding-koncernen blev underskrevet fredag aften i Stockholm.


Fakta om Strawberry Holding AS

●Strawberry Holding AS er 100 procent ejet af familien Stordalen

●I alt består Strawberry Holding AS af 4 virksomheder, der opererer inden for forskellige forretningsområder

●Koncernen investerer hovedsagelig inden for ejendom, finans, hoteldrift og kunst

●Derudover støtter koncernen udvalgte initiativer og organisationer, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund


Fakta vedrørende overdragelsen af ejerskabet

●Petter A. Stordalen overdrager 99,99 % af sine aktier i selskabet Strawberry Holding AS til tre investeringsselskaber (Rosales Invest AS, Rosoideae Invest AS og Rosasease Invest AS), som ejes af hans tre børn Emilie (25), Jakob (23) og Henrik A. Stordalen (20)

●Petter A. Stordalen beholder 0,01 % af aktierne i Strawberry Holding AS, og via tilhørende aktionæraftaler beholder Petter A. Stordalen kontrollen over Strawberry Holding AS, så længe han lever. Overdragelsen medfører dermed ingen praktiske ændringer udover ejerskabet inden for familien.

●Aftalen sikrer kontinuitet og langsigtethed, i det den forhindrer muligheden for at sælge, opdele eller børsnotere koncernen

●Selskabet Strawberry Fields, som er et rent ejendomsselskab ejet af Petter A. Stordalen privat, er ikke omfattet af overdragelsen

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar