Skip to main content

Fra døgnrapporten: Flere indbrud og tyverier i hele politikredsen

Nyhed   •   Jan 23, 2017 09:00 CET

Gode råd til sikring af din bolig mod indbrud

Vi køber ikke indbrud…
Vi køber stjålne varer for milliarder uden at vide det
Hælermarkedet i Danmark er så stort og organiseret, at mange danskere snydes til at købe stjålne varer. Det afslører tre nye undersøgelse af det danske hæler-marked. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) vil hjælpe danskerne til at undgå at købe stjålne varer.
Derfor anbefaler Det Kriminalpræventive Råd to simple handleregler, så man undgår at købe stjålne varer:

- Brug MobilePay, når du handler brugt
- Kig efter Nem-ID hos sælger, når du handler brugt på nettet

Læs mere om undersøgelsen her: www.vikøberikkeindbrud.dk

Tyveri fra personbiler
Bilhuset Haldrup A/S på Jyllandsgade i Aalborg var udsat for tyveri den 230117 kl. ca. 0415.
Tyve stjal 4 stk. fælge m/dæk fra en BMW, der stod ved Bilhuset.
En mørk personbil er set kørende fra stedet i østlig retning.

En Golf var tilsvarende udsat for tyveri, da den holdt parkeret på Fregatvej i Frederikshavn den 220117 kl. ca. 1700. Også her stjal tyve 4 stk. alufælge m/dæk.

Kontakt Nordjyllands Politi, hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Flere indbrud i villaer i hele politikredsen.
Det gælder for samtlige indbrud, at hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Bærbar PC stjålet ved indbrud.
Tyve begik den 220117 i tidsrummet kl. 1730 – kl. 2030 indbrud i en villa på Bispevænget i Hjørring.
Tyvene brød både en terrassedør og et vindue op for at komme ind i villaen. Tyvene stjal en bærbar PC af mrk. Lenovo.

Bærbare PC-ere og I-Pad’s stjålet ved indbrud
Tyve begik den 220117 kl. 1400 – kl. 1810 indbrud i en villa på Solsortevej i Hjørring.
Tyvene kom ind ved at bryde et soveværelsesvindue op med enten skruetrækker eller koben.
Tyvene havde færdedes i hele huset og stjal 2 sorte bærbare PC-ere af mrk. Lenovo samt 2 stk. I-Pads.

PC, smykker m.m. stjålet ved indbrud
Tyve begik i tidsrummet 200117 kl. 1500 – 220117 kl. 1400 indbrud i en villa på Violvej i Hjørring.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op med et koben.
Tyvene har færdedes i hele huset og stjal et golf-ur m/GPS, en PC af mrk. Lenovo (mrk. Region Nordjylland), en glaskrukke med mønter, et Canon kamera samt nogle smykker.

PH-lampe og kontanter stjålet ved indbrud
Tyve begik den 220117 kl. 1315 – kl. 1940 indbrud i en vila på Smedegaardsvej i Pandrup.
Tyvene kom ind via en terrassedør, som de brød op med et koben.
Tyvene gennemrodede skuffer og skabe og stjal en PH loftslampe m. hvid glasskærm, orange pengekasse indeholdende et større kontant beløb, samt diverse præmiesølvskeer fra hundeudstillinger.

Indbrud i villa i Vodskov
Tyve begik den 220117 kl. 1400 – kl. 1745 indbrud i en villa på Brorsonsvej i Vodskov.
Tyvene kom ind via et vindue, som de brød op med et koben. Tyvene har færdedes i hele huset, hvor de efterlod de indvendige døre åbne.
Tilsyneladende blev der intet stjålet ved indbruddet.

Bærbare PC-ere stjålet ved indbrud
Tyve begik den 220117 kl. 1540 - kl. 1825 indbrud i en villa på Lobeliavej i Vestbjerg.
Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op til et kontor, og har færdedes i hele huset.
Tyvene stjal 3 stk. bærbare PC-ere af mrk. Lenovo samt nogle kontanter.
Tyvene beskrives som:
A: mand, 20-25 år, spinkel af bygning, højde ca. 175 – 185 cm, kort mørkt hår og iført sor jakke og mørke jeans.
B: Mand, 20-25 år, spinkel af bygning, højde 175 – 185 cm høj, iført mørkt tøj og mørk hue eller kasket.
Tyvene kørte i en sort eller mørk Skoda Octavia, sedan model, årgang før år 2000 - ingen spoilere eller lignende.

Indbrud i Villa i Aalborg
Tyve begik i perioden 170117 – 220117 indbrud i en villa på H.C.Hansensvej i Aalborg SØ.
Tyvene kom ind ved at bryde et stuevindue op, ligesom de havde knust en rude ind til et gæsteværelse.
Tyvene har færdedes i hele huset. Der foreligger endnu ikke en opgørelse over, hvad der er stjålet.

Bærbar PC samt brændekløver stjålet ved indbrud
Tyve begik i tidsrummet 210117 kl. 0930 – 220117 kl. 1730 indbrud i en villa på Als Hedevej i Als. Tyvene knuste en rude i hoveddøren, formentlig med en sten, og kunne herefter påvirke den indvendige vrider.
Tyvene gennemsøgte både stue og køkken/alrum, hvor skuffer og skabe blev gennemrodet.
Tyvene stjal en bærbar PC af mrk. Lenovo, sn: MP09UMVB samt en brændekløber af ukendt mærke.
En rød SAAB er set kørende fra stedet.

En Chervolette "Bel air" fra 1957 stjålet fra garage
Tyve begik i perioden 281216 – 220117 indbrud i en garage på Havblink i Hals.
Tyvene kom ind i garagen ved at klippe en hængelås over og kunne herefter færdes i hele garagen – ligesom de kunne åbne en garageport fra indvendig side.
Tyvene stjal en Chervolette "Bel air" fra 1957, 2 dørs sport coupe i rød, 4 x alufælge "Loriencer" 19" til Mercedes, 4 x alufælge 18" til American racing til Chervolette samt et stk. rulleværktøjsskab mrk. "Craft" indholdende diverse værktøj.

En hvid kassevogn m/bule bag højre sidedør og et ovalt rødt klistermærke på bageste dør i venstre side med udenlandske nr.plader med en transporttrailer uden nr. kan muligt sættes i forbindelse med indbruddet.

Lysestager og smykker stjålet ved indbrud
Tyve begik i tidsrummet 210117 kl. 1530 – 220117 kl. 1310 indbrud i en villa på Møllevænget i Gandrup.
Tyvene kom ind ved at afliste en rude – og gennemrodede soveværelse, garderobe og stuen.
Tyvene stjal 2 stk. Piet Hein lysestager, et smykkeskrin indeholdende guldkæder samt beboernes pas.