Skip to main content

Fra døgnrapporten: Sølvbestik til 12 stjålet og tyve skræmt væk

Nyhed   •   Feb 02, 2017 09:35 CET

Styrk dit nærområde - tilmeld dig 'nabohjælp-ordningen'

Netto reklameskilt påkørt – bilens fører narkopåvirket
En bilist påkørte den 020217 kl. ca. 0120 et Netto reklameskilt på Hadsundvej i Aalborg.
Bilisten kørte ad Hadsundvej i nordlig retning, da bilen pludselig skiftede retning og ramte skiltet.
Patruljen kom til stedet og kunne konstatere, at bilisten var påvirket af kokain, opiater og benzodisapiner, hvorfor bilisten blev anholdt – og medtaget til udtagelse af en blodprøve.
Så ingen ’først til mølle’ Netto spotvarer i denne omgang!

Armbåndsure stjålet ved indbrud
Tyve begik den 020217 kl. ca. 0340 indbrud i Photo Care på Nygade i Brønderslev.
Tyvene knuste en butiksrude – og kunne ved håndsindrækning stjæle adskillige armbåndsure fra glasmontre.
I forbindelse med indbruddet er der set en mindre rød personbil.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

2 personer begik indbrud i Føtex i Hobro
2 personer iført sort tøj og hjelme begik den 020217 kl. ca.0030 indbrud i Føtex på Adelgade i Hobro.
Personerne, der medbragte en grøn affaldspose, kom løbende ned ad en trappe overfor Føtex og smadrede med en sten en butiksrude.
Personerne løb ind i forretningen – og kom kort tid efter ud igen – stadig medbringende den grønne affaldspose – og løb fra stedet i retning mod kirken.
Personerne beskrives begge som ca. 180 cm høje, almindelige af bygning, iført sort tøj og hjelme.
Tilsyneladende blev der intet stjålet.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget – eller har set noget.

Beboere kom hjem – 2 indbrud muligt forhindret
En beboer på Buntmagervej i Sæby overraskede den 010217 kl. 1820 en person, der stod i hendes have.
Personen stak skyndsomst af, da han så sig opdaget.
Patruljen runderede efterfølgende i området, dog uden at finde personen.
Personen beskrives som:
A: mand, ca. 30-40 år, ca. 180 cm høj m/brede skuldre.

En beboer på Parkvej i Bindslev overraskede den 010217 ved 16-tiden 2 sortklædte mænd, der stod på bagsiden af hendes hus ved spisestuevinduet.
Da beboeren råbte efter dem, stak de af fra stedet i løb.

Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget – eller har set noget.

3-tårnet sølvtøj samt kontanter stjålet ved indbrud i lejlighed
Tyve begik den 010217 i tidsrummet kl. 1630 – kl. 1945 indbrud i en lejlighed på Egholm Færgevej i Aalborg.
Tyvene om ind ved at bryde en terrassedør op med et koben – og gennemrodede hele lejligheden, hvor skabe og skuffer var blevet åbnet og gennemrodet.
Tyvene stjal 3-tårnet sølvtøj til 12 personer samt et mindre kontant beløb.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Indbrud i villa – tilsyneladende intet stjålet
Tyve begik den 010217 i tidsrummet kl. 0640 – kl. 1755 indbrud i en villa på Løvenborgparken i Nørresundby.
Tyvene kom ind via et vindue på bagsiden, der formentlig blev brudt op med et koben.
Tyvene gennemrodede skuffer og skabe i stue og køkken – men har tilsyneladende intet stjålet.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du ved noget – eller har set noget.

Ravsmykke og guldsmykker stjålet ved indbrud
Tyve begik i perioden 270117 – 010217 indbrud i en villa på Frejasvej i Brønderslev.
Tyvene kom ind via et nordvendt soveværelsesvindue, som formentlig blev brudt op med et koben.
Tyvene stjal et ravsmykke i sølvkæde samt diverse guldsmykker.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Armbåndsure stjålet ved indbrud
Tyve begik i tidsrummet 310117 kl. 1600 – 010217 kl. 1420 indbrud i en villa på Krokusvej i Sindal.
Tyvene kom ind ved at bryde et værelsesvindue op – og stjal 2 armbåndsure af mrk. Seiko og mrk. Bonett.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Venstre baghjul stjålet fra en Toyota
Akut mangel på sølle et dæk den 010217 i tidsrummet kl. 1810 – kl. 2010, har formentlig motiveret en tyv til at stjæle venstre baghul med kapsel og møtrikker fra en Toyota, der holdt parkeret ved Byplanvejens Skole, Byplanvej i Aalborg.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Båd inkl. bådtrailer stjålet fra carport
Tyve stjal i tidsrummet 310117 kl. 2200 – 010217 kl. 1630 en båd på bådtrailer fra en carport på Fyrkatvej i Hobro.
Båden er en hvid 14 fods RYDS navngivet ’Victoria’ m/30HK motor. Sammen med båden forsvandt også bådtraileren.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114 hvis du ved noget, eller hvis du tilbydes hælervarer.

Snydt ved køb af IPhone
En køber var af den overbevisning, at hun kunne gøre et rigtig godt køb i DBA, da hun for 1.600 kr. kunne købe en IPhone. Den interesserede køber overførte pengene via MobilePay – dog uden at modtage IPhonen – eller at ’sælger’ returnerede pengene.

Det Kriminalpræventive Råd giver nedennævnte råd, når man skal undgå tyveri på nettet:
• Brug din sunde fornuft.
• Mød så vidt muligt sælger på vedkommendes privatadresse.
• Betal med PayPal, hvis varen skal sendes med posten. Du er dermed automatisk dækket af PayPals Køberbeskyttelse.
• Kig efter Nem-ID validering på DBA.