Skip to main content

Døgnrapport - spritbilist og indbrud

Nyhed   •   Apr 06, 2018 08:29 CEST

Alkohol og bilkørsel hører ikke sammen ...

Påvirket bilist
En borger kontaktede den 050418 kl. ca. 2200 politiet og oplyste, at hun sammen med en anden borger tilbageholdt en bilist, der var kørt galt. Bilisten lugtede af alkohol.
Forinden havde bilisten kørt ad Østergade i Brønderslev, hvor han påkørte flere mindre helleanlæg i henholdsvis højre og venstre side af kørebanen, ligesom han påkørte en reflekstavle.
Patruljen rykkede ud og lod bilisten puste i et alkoholmeter.
Alkometeret gav udslag. Bilisten havde en promille pænt over den tilladte grænse.
Bilisten blev derfor anholdt og medtaget til udtagelse af en blodprøve, ligesom han blev meddelt, at hans førerret var administrativt inddraget.


Indbrud
En borger overraskede den 050418 kl. ca. 2020 en indbrudstyv i sin lejlighed på Danmarksgade i Aalborg. Tyven stak af – men et snarrådigt vidne satte efter tyven, som han indhentede i nabogården. Tyven blev tilbageholdt indtil patruljen nåede frem og kunne anholdt tyven.
Afhøringer i løbet af formiddagen vil afklare, om tyven har yderligere på samvittigheden.

Tyve begik i perioden 290318 – 050418 indbrud i en villa på Højmarken i Klarup.
Tyvene kom formentlig ind via hoveddøren – og stjal nogle guldsmykker.

Tyve begik den 040418 kl. 1610 – 050418 kl. 1600 indbrud i en villa på Gyldenrisvej i Vestbjerg.
Tyvene kom ind ved at knuse en rude i et vindue – gennemrodede skuffer og skabe – og stjal en Ps4 i sort samt et 3 meter langt opladerkabel til IPhone.

Læs om, hvordan du beskytter dig mod indbrud her:
https://dkr.dk/materialer/indbrud/beskyt-dig-mod-indbrud/