Skip to main content

Fra døgnrapporten: Forkert nummerplade, intet kørekort og ingen forsikring

Nyhed   •   Jan 02, 2017 11:36 CET

Bilkøresel uden kørekort
Søndag eftermiddag 1. januar blev en patrulje sendt til Tvoruphøjevej i Skørping, da der var blevet spottet en Peugeot med nummerplader på, der tilhørte en anden bil.

De fik stoppet bilen, og den 26-årige fører af bilen blev bedt om at vise kørekort.

Det kunne han ikke.

Både forsikringen af bilen og kørekortet manglede.

Det betød en sigtelse for at køre uden kørekort, manglende forsikring og manglende indregistrering.

Nummerpladetyve i Aabybro
I løbet af december 2016 har tyve været forbi Passagen i Aabybro.

Her har de stjålet en nummerplade fra en trailer, der holdt på addresen.

D. 15 november 2015 blev det lovpligtigt at få skruet sine nummerplade fast. Har du også husket traileren?

Indbruddet mislykkedes
Vagtcentralen modtog søndag eftermiddag 1. januar en anmeldelse om indbrudstyve, der havde forsøgt at komme ind i en villa på Broagervej i Gistrup.

Tyvene havde smadret en rude i fordøren til huset, men valgte derefter at forlade stedet igen. Uden at bryde ind.

Lejlighed gennemrodet i Frederikshavn
Mellem lørdag nat 31. december og søndag morgen 1. januar har tyve været på besøg i en lejlighed i Frederikshavn.

Tyvene sparkede døren til lejligheden, der ligger på Barfredsvej, op, hvor karmen flækkede.

Herefter kunne tyvene frit begå sig i hele lejligheden, hvor de blandt andet fik fat i en tegnebog og en jakke.

To låse er bedre end én. Overvej en suppleringslås. Læs mere her.

Fra genbrug til tyvekoster
I løbet af weekenden fra fredag eftermiddag 30. december til mandag morgen 2. januar har tyve været forbi en genbrugsbutik på Løven i Aalborg SV.

Indbrudstyvene er på ukendt vis kommet ind i forretningen, hvor de har gennemrodet det hele.

Kosterne blev blandt andet en mobiltelefon samt smykker fra et glasskab.

Kontanter stjålet fra lejlighed
En opbrudt dør, en gennemrodet lejlighed og 5000 kr. forsvundet.

Dét var realiteten for en 18-årig kvinde, da hun kom hjem mandag aften 2. januar.

Tyvene brød døren op, stjal kontanterne og forlod stedet igen.

Har du set noget? Så kontakt Nordjyllands Politi på 114.

Velduftende æbletyve ude efter elektronik og Kaj Bojesen
Ubudne gæster var mellem tirsdag 27. december og fredag 30 december på besøg i en villa på Holdalsvej i Hobro.

Tyvene brød et vindue til huset op, hvorefter tyvene kunne gå frit rundt i huset.

Der blev blandt andet stjålet Hugo Boss-parfumer, en Macbook, en Playstation 4 samt en Kaj Bojesen zebra.  

Fuld mand på trappen
Falck ønskede søndag aften 1. januar politiets hjælp.

En fuld mand var faldet på en trappe på Bovinsgade i Frederikshavn og var nu aggresiv overfor naboen.

En patrulje ankom til addressen og tog den 66-årige mand med til stationen for at få ham afruset.