Skip to main content

Fra døgnrapporten: Tasketyveri, spirituskørsel og indbrud

Nyhed   •   Nov 10, 2016 10:30 CET

Politiet udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten.

Forsøgte at snyde med oddset
I en forretning i Løgstør forsøgte en gruppe på 4 mænd sig i går aftes, 9. november, sig på et tricktyveri.

De forvirrede ekspedienten til at lave Oddset-kupoer for 3000 kr., selvom de kun betalte 60 kr.

De forlod stedet i bil. Kuponerne blev efterfølgende spærret.


Spirituskørsel i Aalborg
I det sydvestlige Aalborg stoppede politiet onsdag eftermiddag 9. november en personbil på grund af mistanke om spirituskørsel.

Føreren – en kvinde i 60’erne – lugtede af alkohol, og hendes alkometer-test gav da også et positivt udslag. Derfor blev kvinden anholdt, så der kunne blive taget en blodprøve, som skal fastslå den endelige promille.

Sikker Trafiks kampagne: Stop spritkørsel


Indbrud i villaer
På Kløvervej i Frederikshavn var der i løbet af onsdagen, 9. november, indbrud i en villa

Gerningsmanden var kravlet over en mur til baghaven, hvorfra han havde brudt et vindue op med et værktøj. Måske et koben.

Han gik rundt inde i villaen, men det lykkedes ham ikke at stjæle noget fra huset.

Gerningsmanden forlod stedet via hoveddøren.

Samme dag i samme by, på adressen Sølund, var der også et indbrud i en villa. Igen var et vindue brudt op, og gerningsmanden havde gået rundt i huset, men heller ikke her blev der stjålet noget.

Anderledes held havde en indbrudstyv på Magnoliavej i Aalborg. Fra en villa på vejen er der blandt andet stjålet armbånd, halskæde og fingerringe.

Tyven var kommet ind ved at knuse et vindue i køkkenet, og alle rum i huset var rodet igennem, inden man forlod huset via terrassedøren.

Dette indbrud er ligeledes sket i løbet af onsdagen, 9. november.

Har du overvejet nabohjælp? Det kan forhindre indbrud. Læs mere på www.nabohjælp.dk


Taske stjålet i gaden
Onsdag aften 9. november fik en yngre kvinde fra Aalborg stjålet sin håndtaske i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Tasken forsvandt, mens den lå en bænk på et værtshus i festgaden.

I tasken lå der en iPhone, kort og kontanter.


Tog tegnebog i tog
Torsdag morgen, 10. november, blev en 55-årig mand bestjålet i toget mellem Aalborg og Frederikshavn, mens han lå og sov.

I mandens tegnebog var der er et kontantbeløb og et hævekort.

Læs her, hvordan du kan undgå lomme- og tasketyveri