Skip to main content

Arbejdsulykke ved Nibe i dag kl. 2125

Pressemeddelelse   •   Jan 22, 2017 23:32 CET

I dag kl. 2122 via 112 indgik der melding om at en mand var tilskadekommen i et skovstykke ved Øksedalvej - Nibe. 

En 78-årig mand fra området var i færd med at arbejde med en bobcat og køre denne op på eller ned ad rampen på en trailer ude i skoven i forbindelse med skovningsarbejde. 

Under denne manøvre væltede bobcatten og manden blev fundet død på stedet. 

Det er uvist hvornår ulykken var sket og det var pårørende der fandt afdøde på stedet. 

Sagen behandles som en arbejdsulykke og Arbejdstilsynet er underrettet. 

Den afdøde skal i morgen undergå et retslægeligt ligsyn, som forventes at kunne fastlægge dødsårsagen.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside