Skip to main content

E45 spærret ved Hjallerup

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2016 14:17 CET

Nordjyllands Politi modtog via 112 kl. 1305 anmeldelse om uheld på Nordjyske Motorvej - E45 - hvor personbil påkørte lastbil bagfra. Ved påkørslen lækkede lastbilen en større mængde hydraulik- og dieselolie, som gør kørebanen glat og uegnet til kørsel over en længere strækning.

Føreren af personbilen - 48 årig mand - er indbragt til Traumecenter på Aalborg Universitets Hospital. Der er ikke tale om livstruende skader. Føreren af lastbilen er uskadt.

Motorvejen er spærret for færdsel indtil videre til kl. 1600, mens bjærgning, brandvæsen og entreprenører sikrer køretøjer og rengør kørebanen.

Vagtchef Bent Højgaard

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.