Skip to main content

Efterlysning af 8 årig dreng

Pressemeddelelse   •   Aug 05, 2015 19:07 CEST

Nordjyllands politi leder p.t. efter en 8 årig dreng i bydelene Mølholm og Hasseris i Aalborg. Drengen cyklede hjemmefra kl. 12 i middags, og siden har familien ikke set ham.

Drengen er 8 år, ca. 130 cm. høj, spinkel af bygning og har lyst hår. Han er iført en blå trøje med grøn skrift og lyse cowboý-knickers. Han kører på en sort/blå/hvid cykel af mrk. "Illusion".

Ring til Nordjyllands Politi på 114, hvis man ser drengen.

Vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands politi

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.