Skip to main content

Efterlysning: Gerningsmænd til voldeligt overfald på Nytorv i Aalborg

Pressemeddelelse   •   Aug 15, 2013 13:00 CEST

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at fastslå identiteten på 2 personer til et voldeligt overfald i Aalborg Centrum 30. maj 2013. Overfaldet blev filmet af et overvågningskamera.

De 2 personer overfaldt 30. maj en 18-årig mand på Nytorv i Aalborg med slag og spark. Overfaldet skete omkring kl. 03.00.

Forud for overfaldet ses en gruppe på 6 personer gå forbi den 18-årige mand, der følges med to kvinder på 20 og 28 år. 2 personer fra gruppen går tilbage mod den unge mand, og overfalder den unge mand med slag og spark, hvorefter de løber fra stedet.

Den unge mand pådrog sig ved overfaldet mindre hævelser og blodansamlinger i ansigtet.

Hvis du ved, hvem overfaldsmændene er, eller du har andre oplysninger i sagen, så ring til Nordjyllands Politi på 114. Oplys gerne journalnumer 5100-73241-00304-13 og spørg efter politiassistent Anders Lund Mogensen.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.