Skip to main content

Efterlyst gerningsmand har meldt sig selv

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2018 15:28 CET

Nordjyllands Politi aflyser nu efterlysningen af en formodet gerningsmand til vold, der blev begået i Aalborg 7. december 2017 cirka kl. 23.15 foran Café Frederiksberg på Hadsundvej 1B i Aalborg, hvor den forurettede – en 58-årig mand – blev tildelt et knytnæveslag i hovedet, ligesom han kom alvorligt til skade med sin fod.

Gerningsmanden har i dag meldt sig selv hos Nordjyllands Politi.

"Vi vil dog fortsat gerne høre fra vidner, der har været på stedet og kan have set noget relevant i relation til denne sag. Ved samme lejlighed vil vi også meget gerne takke for de henvendelser og den hjælp, vi indtil nu har fået fra borgere," siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam.

Hvis man har overværet episoden, bedes man ringe til politiets servicecenter på telefon 114.

Pressens kontaktperson er:
* Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi, 7258 2908

Politiet forebygger kriminalitet, hjælper borgere og håndhæver loven. Sammen med anklagemyndigheden skal vi sikre, at skyldige drages til ansvar.

Med over 800 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – arbejder vi hos Nordjyllands Politi døgnet rundt for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside