Skip to main content

Eftersøgt mand fundet død

Pressemeddelelse   •   Aug 01, 2015 14:27 CEST

Nordjyllands Politi modtog kl. 1332 anmeldelse om fund af død mand på en mark i området omkring Mou, 9280 Storvorde.

Den døde mand er med baggrund i signalement og påklædning formentlig identisk med den savnede 77-årige Carsten Thomsen, der den 12. juni 2015 blev efterlyst som bortgået fra Mou Plejehjem.

Umiddelbart er der intet der tyder på en forbrydelse.

Nordjyllands Politi arbejder på endelig identifikation af afdøde og i løbet af næste uge afholdes retslægeligt ligsyn i sagen.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til pressen om sagen.

Bent Højgaard - vagtchef

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.