Skip to main content

Fodboldmampen mellem Aab og Brøndby afviklet i god ro og orden

Pressemeddelelse   •   Maj 01, 2016 19:12 CEST

Kampen mellem AaB og Brøndby blev afviklet i god stemning, og Nordjyllands Politi melder om en rolig kamp, både før under og efter. Der har kun været en været episode, hvor det har været nødvendigt for politiet at skride ind. 

Der blev anholdt en person for voldelig optræden. Pågældende bliver løsladt efter endt afhøring. 

Efter kampen blev udeholdets fans fulgt til toget, som afgik fra Aalborg banegård ved 19-tiden. 

Vicepolitiinspektør Henrik Skals, der har haft det overordnede ansvar for politiindsatsen, roser begge holds fans for at holde den gode stemning.

"Det er glædeligt, at fodboldkampen blev afviklet helt uden, at politiet skulle skride ind," udtaler vicepolitiinspektør Henrik Skals.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.