Skip to main content

Foreløbigt to faste åbningstider til politiets mobile enheder

Pressemeddelelse   •   Jun 09, 2017 09:00 CEST

Fjerritslev. Hirtshals. To byer, der fra og med denne uge, fast får mindst et ugentligt besøg af de mobile enheder. Og de rullende politistationer, der i maj har tyvstartet indsatsen til bl.a. Sindal Marked og Fårup Sommerland, er allerede opstartet med besøgene i Fjerritslev og Hirtshals i denne uge. Også fra politiets lokaler i Kaas være der være en ugentlig åbningsdag.

I Hirtshals vil den mobile enhed være tilstede hver tirsdag fra kl. 12.00-13.00. Første gang var tirsdag 6. juni. Placeringen bliver ved Jørgen Fibigersgade mellem Hirtshals Kro og Restaurant Lilleheden.

I Fjerritslev vil den mobile være tilstede hver onsdag fra kl. 14.30-15.30. Første gang er onsdag 7. juni. Placeringen bliver på parkeringspladsen ved Brugsen.

Desuden vil der i Kaas fra politiets lokaler på hjørnet af Langgade og Nørregade være åbent hver onsdag fra kl. 12.30-13.30. Første gang var onsdag 7. juni.

Fleksible enheder
Vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Patruljecenter Hjørring ser frem til at få de rullende stationer ud blandt borgerne.

”Der er tale om fleksible enheder, som kan løse opgaverne dér, hvor de er,” siger Søren Pejtersen. 

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man i slutningen af året vil evaluere på disse faste åbningstider. 

”Vi vil, blandt andet, vurdere behov og relevans. Det betyder, at vi kigger på antallet af borger-henvendelser, og hvilke typer af henvendelser der er tale om,” forklarer Søren Pejtersen.

De mobile enheder er placeret i Hobro, Hjørring og Frederikshavn – og enhederne vil være at finde i mange steder i det nordjyske hen over sommeren.

Pressekontakt

  • Søren Pejtersen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 7258 1598

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside