Skip to main content

Forsøgte at opbryde hæveautomat – kan du genkende formodet gerningsmand?

Pressemeddelelse   •   Maj 17, 2018 10:30 CEST

Den 3. maj 2018, kl. 02.47 om natten, forsøgte en ukendt person at bryde en hæveautomat op. Det fangede et overvågningskamera, og derfor offentliggør politiet nu optagelser af den formodede gerningsmand.

Den ukendte gerningsmand forsøgte med et koben at opbryde en hæveautomat, der er indmuret i facaden på Kystvejen 51 i Øster Hurup i Hadsund.

Hæveautomaten er dog sikret, så tyveri ikke var mulig, hvorfor gerningsmandens følgelig ikke lykkedes med sit forehavende.

Politiet beskriver manden som:
• mand, tyndt lyst skæg om munden, iført sort hætte trukket op over hovedet, iført mørkeblå trøje med løstsiddende hætte og løstsiddende hættesnore ved brystet – indvendigt hættefoer i farven orange. Lodret orange stribe ved venstre bryst, tynd orange stribe ved begge ærmer/skulderparti, mørke handsker, blålige bukser, fodtøj uden hæl og lyse strømper.

”Vores efterforskning har ikke afdækket hans identitet. Og derfor efterlyser vi ham nu med billede,” siger politikommissær fra Nordjyllands Politi, Preben Møller, der opfordrer borgerne til at henvende sig med oplysninger i sagen på telefonnummer 114.

Pressens kontaktperson er:
• Preben Møller, politikommissær, Nordjyllands Politi, 7258 1367

Politiet forebygger kriminalitet, hjælper borgere og håndhæver loven. Sammen med anklagemyndigheden skal vi sikre, at skyldige drages til ansvar.

Med over 800 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – arbejder vi hos Nordjyllands Politi døgnet rundt for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Følg Nordjyllands Politi på Facebook

Nordjyllands Politis hjemmeside