Skip to main content

Fredag nat i Nordjylland

Pressemeddelelse   •   Aug 26, 2017 08:32 CEST

Nordjyllands Politi har fredag nat haft følgende hændelser:

kl. 00.11 - En 23-årig mand fra Aalborg blev i Østerågade i Aalborg udsat for tricktyveri af to personer på henholdsvis 14 -og 20 år, begge fra Marokko.Gerningsmændene fik tilegnet sig forurettedes tegnebog. En politipatrulje kom forbi i forbindelse med ugerningen og fik kort efter anholdt begge gerningsmænd.

Den 20-årige skal afhøres når han er ædru og bliver herefter løsladt. Den 14-årige er overgivet til de sociale myndigheder.

Kl. 01.41 - Trusler på livet mod en 23-årig dørmand i Jomfru Ane Gade, hvor en 16-årig dreng fra Nørresundby truede med at ville skyde dørmanden. Der var udelukkende tale om verbale trusler, og den 16-årige dreng var ikke i besiddelse af en pistol. Den 16-årige skal afhøres og bliver løsladt, når han er blevet ædru.

Kl. 01.44 - Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 18-årig mand fra Nørresundby blev anholdt i Jomfru Ane Gade, idet han var aggressiv og højtråbende, ligesom han råbte " svans" til uniformeret politipersonale der befandt sig i Jomfru Ane Gade i forbindelse med en anden politiforretning.

Den 18-årige skal afhøres og bliver løsladt, når han er ædru

Kl. 02.48 - Færdselsuheld med flugt. En 23-årig cyklist blev i krydset Jyllandsgade - Karolinelundsvej i Aalborg ramt af en højresvingende bil, ført af en 47-årig mand fra Støvring.

Den 47-årige forsvandt fra stedet efter påkørslen, hvor den 23-årige cyklist blev smidt op over køleren og ind mod forruden på bilen. Den 47-årige flugtbilist blev få minutter senere spottet af en politipatrulje på Boulevarden i Aalborg, hvor han blev anholdt. Han var synligt beruset.

Den 23-årige pådrog sig hovedskader, men er ikke kommet alvorligt til skade. Den 47-årige skal afhøres og bliver løsladt, når han er blevet ædru.

Henrik Beck, Politikommissær

Nordjyllands Politi

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside