Skip to main content

Fredag nat i Nordjylland

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2018 08:22 CET

Fredag nat har rent politimæssigt været meget stille i Nordjylland.

Kort efter midnat blev en 31 årig kvinde fra Nørresundby anholdt i Aalborg centrum. Kvinden var meget beruset og optrådte voldeligt. Det var ikke muligt at køre kvinden hjem, hvorfor hun blev indsat i detentionen på Politigården i Aalborg. Hun bliver løsladt, når hun er blevet ædru.

Kl. 02.35 blev en 19 årig mand fra Glyngøre anholdt i Vesterå i Aalborg , idet han var stærkt beruset og meget aggresiv overfor omkringstående personer. Han blev indsat i detentionen på Politigården i Aalborg. Når han bliver ædru, skal han afhøres og sigtes for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen og efter denne afhøring bliver han løsladt.

Kl. 04.02 blev en 52 årig mand fra Rumænien anholdt i Jomfru Ane Gade og sigtet for betleri. Han er p.t. anbragt på politigården i Aalborg, og det forventes, at han skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag med henblik på udvisning af Danmark.

Tidspunktet for det eventuelle grundlovsforhør kendes p.t. ikke

Henrik Beck, Politikommissær

Nordjyllands Politi

Politiet forebygger kriminalitet, hjælper borgere og håndhæver loven. Sammen med anklagemyndigheden skal vi sikre, at skyldige drages til ansvar.

Med over 800 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – arbejder vi hos Nordjyllands Politi døgnet rundt for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside