Skip to main content

Indbrud Aalestrup - efterlysning af truck

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2017 05:45 CET

kl. 0400 indgik der anmeldelse om indbrud i øjeblikket hos Fjelsø Enterprise, Testrupvej 10, 9620 Aalestrup. 

Gerningsmænd havde indfundet sig på stedet med en mørk 4-hjulstrækker med trailer, og havde her med en stor truck lastet flere 200 liters tromler med stål spåner og kobberplader. 

Gerningsmændene blev opdaget af medarbejdere fra et nærliggende firma, og da de kørte fra stedet, væltede der 2 tromler med jern spåner ned fra traileren, og jernspånerne blev spredt ud over et større vejstykke. 

Gerningsmændene forsvandt fra stedet i vestlig retning og er ikke set siden. 

Bilen de kørte i var en større bil - formentlig 4-hjulstrækker med trailer bagpå. 

Gerningsmændene havde formentlig medbragt en større stjålet truck mrk. Manitou til stedet, og havde brugt denne truck til at laste tromlerne op på traileren. 

Trucken stod efterladt på gerningsstedet, og det er stadig uvist hvor trucken stammer fra. Det formodes, at trucken er stjålet i nærheden, og Nordjyllands Politi efterlyser hermed ejeren af trucken. 

Personer med kendskab til trucken bedes kontakte Nordjyllands Politi på 114. 

Trucken er sikret af politiet og anbragt på politiets opbevaringsplads. 

Falck er pt. i gang med kost og skovl og ved at feje jernspåner sammen. 

Der er pt. ikke noget signalement af gerningsmændene.

Vagtchef

Karsten Højrup Kristensen

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside