Skip to main content

Karnevallet fortsætter.

Pressemeddelelse   •   Maj 28, 2016 21:00 CEST

Status på karneval kl. 2100:

Der er anholdt i alt 6 personer, efter det der indtil nu må betegnes som værende et roligt karneval, trods tusinder af mennesker i Aalborgs gader hele dagen.

Der er anholdt 4 for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, 1. for vold mod politiet og en vagt, samt en for overtrædelse af våbenloven.

Der er stadig mange mennesker forsamlet i Kildeparken. Der er dog en tendens til, at flere søger ind mod byen.

Der har været nogle tilfælde af slagsmål flere steder i byen og forskellige former for gadeuorden.

"Set i forhold til de mange tusinde mennesker, der er samlet i Aalborgs centrum, synes jeg, at det er få sager, der er anmeldt," lyder vurderingen fra den ansvarlige for politiets indsats under karnevallet, vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Cykelpolitiet igen indsat i forbindelse karneval

Nordjyllands Politi benyttede igen i år cykelpolitiet ved karnevallet. Der var 4 cykelbetjente på gaden i løbet af dagen, som fulgte optogene tæt på vej mod Kildeparken.

"Cykelpolitiet er meget anvendelige ved denne type opgaver, idet de bl.a. kan komme hurtigt frem og har meget nemt ved at komme i dialog med borgerne," fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.