Skip to main content

Kvindelig cyklist kørt ned af knallert i Nørresundby

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2016 11:35 CEST

I dag kl. 1056 indgik der anmeldelse om at der var sket et færdselsuheld for enden af Søndre Kongevej ved viadukten under motorvejstilkørslen i Nørresundby. Uheldet var sket mellem en kvindelig cyklist og en knallert. 

Ved uheldet blev cyklisten væltet om på asfalten og var bevidstløs ved uheldet. Knallerten blev ført af 2 personer og efter uheldet kørte knallerten fra stedet uden at give sig til kende eller sørge for at der blev tilkaldt ambulance. 

Kvinden er blevet indbragt til skadestuen som bevidstløs og hendes tilstand er pt. ukendt. 

Politiet efterlyser knallerten som blev ført på stedet med formentlig 2 mænd. Knallerten og mændene kan ikke pt. beskrives nærmere. Politiet vil gerne i kontakt med vidner som har set en knallert på stedet eller i nærheden omkring uheldstidspunktet. 

Der arbejdes pt. på uheldsstedet, som er afspærret og der afventer nærmere undersøgelse på stedet af bilinspektøren.

Den tilskadekomne cyklist er en 41 årig kvinde fra Vodskov. 

Oplysninger bedes indtelefoneret til Nordjyllands politi på 114. 

Vagtchef 

Karsten Højrup Kristensen

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.