Skip to main content

Mand med pistol på Egholm

Pressemeddelelse   •   Aug 06, 2015 20:39 CEST

Kl. 18.49 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om at der gik en mand rundt på øen Egholm i Limfjorden  mellem Aalborg og Nørresundby. Manden var bevæbnet med en pistol og anmelderen kunne se, at manden havde ladet pistolen med patroner. Ca. 50 meter fra det sted hvor manden befandt sig, ligger en restaurant, hvor der var en børnefødselsdag i gang.

Nordjyllands politi sendte en styrke med færgen til Egholm og efter nogle få minutter blev manden pågrebet og anholdt. Anholdelsen skete med trukne pistoler og med støtte fra flere hunde.

Pistolen viste sig at være en splatterpistol.

Gerningsmanden er nu indsat i detentionen på Politigården i Aalborg, idet han var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer.

Han vil blive sigtet for trusler efter straffelovens § 266, når han bliver ædru.

Vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.