Skip to main content

Mand ramt af skud i Aalborg

Pressemeddelelse   •   Okt 13, 2016 10:15 CEST

Fortsat torsdag den 13. oktober 2016:

I fortsættelse af pressemeddelelse udsendt i nat kl. 0454 vedrørende en 25-årig mand, der blev ramt af skud på Skydebanevej i Aalborg, har Nordjyllands Politi nu yderligere oplysninger i sagen.

Den 25-årige mand, der blev ramt af skud, er indlagt på sygehus, og det meldes derfr,a at han er uden for livsfare.

Nordjyllands Politi har hele morgenen og formiddagen været massivt tilstede på Skydebanevej og Mølholmsvej i Aalborg, hvorfra den 25-årige mand blev indbragt til hospitalet.

Der foretages i øjeblikket tekniske undersøgelser disse steder.

Politiet efterforsker ud fra flere teorier om årsagen til skyderiet og kan på nuværende tidspunkt ikke afvise, at der er relationer til bandemiljøet.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger, men vil løbende holde pressen orienteret via mynewsdesk.

Poul Severinsen, vicepolitiinspektør

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.