Skip to main content

Narkofangst i Vegger

Pressemeddelelse   •   Okt 01, 2016 05:15 CEST

Fredag aften/nat 30. september blev der afholdt techno fest på Vegger kro i Vegger, 9240 Nibe.

Der var samlet minimum 200 personer på stedet. 

Politiets specialpatrulje fra lokalpolitiet i Himmerland befandt sig ligeledes på stedet og patruljerede både inde på fest stedet, udenfor på gaden og ved parkeringsarealerne i nærheden. 

Der blev på stedet optaget rapport i 15 tilfælde. Herunder blev der optaget rapport vedr. 13 sager vedr. besiddelse af esctasy/MDMA, kokain, amfetamin og ketamin. Alle disse sager var besiddelse af mængder fra ½ gram og op til 6 gram. 

Derudover blev der optaget rapport i en sag vedr. ordensbekendtgørelsen eftersom en ung mand viste uanstændig opførsel idet han urinerede på gaden. 

De sigtede personer blev både truffet inde på stedet samt på parkeringspladserne rundt om bygningen. 

En ung mand blev anholdt på stedet og sigtet for narkokørsel. 

Alle sigtelser blev givet til unge mænd i alderen fra 19 til 35 år.

Vagtcentralen har ikke yderligere oplysninger til sagerne, men pressen kan fra mandag middag rette henvendelse til lokal efterforskning Himmerland hvis der ønskes yderligere oplysninger. 

Vagtchef 

Karsten Højrup Kristensen

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.