Skip to main content

Opdatering vedr. knivstikkeriet i Skagen

Pressemeddelelse   •   Dec 09, 2015 22:12 CET

I forbindelse med tidligere udsendte pressemeddelelse om knivstukket mand i Skagen, har Nordjyllands Politi, omkring kl.. 2100, foretaget anholdelse af en formodet gerningsmand.

Den anholdte kontaktede selv politiet og gerningsstedet er formentlig på gerningsmandens bopæl tæt på findestedet i Skagen.

Forurettede og gerningsmanden er bekendte, og færdes begge i misbrugsmiljøet i Skagen.

Politiet er fortsat i området, hvor der nu bliver gennemført kriminaltekniske undersøgelser.

Der kan, af hensyn til efterforskningen, ikke oplyses yderligere i sagen.

Heine Hansen

Vagtcentralen

Nordjyllands Politi.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.