Skip to main content

Ransagningsaktion i Ålestrup er slut

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2018 14:42 CET

Nordjyllands Politi og SKATs Bandeenhed Vest iværksatte i dag kl. 10.00 en koordineret ransagningsaktion på en adresse i Ålestrup i Vesthimmerlands Kommune med tilknytning til bandemiljøet i Nordjylland. Aktionen sluttede kl. 13.35.

I forbindelse med ransagningen blev der fundet koster fra flere indbrud i lokalområdet, ammunition og en mindre mængde narkotika. En 32-årig mand var kortvarigt anholdt på adressen.

”Aktionen i dag var et led i Nordjyllands Politis overordnede strategi omkring bekæmpelse af rocker-/bandekriminalitet,” oplyser politikommissær Preben Møller, som er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politis afdeling i Himmerland.

Aktionen skete i samråd med Vesthimmerlands Kommune.

Pressens kontaktperson:

* Preben Møller, politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 7258 1367

Politiet forebygger kriminalitet, hjælper borgere og håndhæver loven. Sammen med anklagemyndigheden skal vi sikre, at skyldige drages til ansvar.

Med over 800 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – arbejder vi hos Nordjyllands Politi døgnet rundt for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside