Skip to main content

Røveri mod Sparekassen Vendsyssel i Sindal

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2016 11:37 CEST

Kl. 1045 modtog Nordjyllands Politi et opkald fra Sparekassen Vendsyssel, Nørre Torv 11 i Sindal.

En ung mand var bevæbnet med kniv og indfandt sig i banken og truede personalet. Han beskrives som ca. 18 år , 170 cm, slank og iført en mørk jakke, hvor der på ryggen er to tværgående høje striber, ca. 10 cm. Den ene stribe er rød og den hvid.

Efter røveriet flygtede han mod Frederikshavnsvej i ukendt retning. Der foreligger p.t. intet om udbyttet.

Nordjyllands politi søger vidner og kan træffes på tlf. 114.

Michael Elkjær

Vagtchef.

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.