Skip to main content

Savner du din bamsestol?

Pressemeddelelse   •   Maj 13, 2016 09:57 CEST

Nordjyllands Politi er i forbindelse med efterforskning af indbrudskriminalitet kommet i besiddelse af en såkaldt H Wegner bamsestol. Er det din? Så hører politiet gerne fra dig.

Stolen mangler en knap, og den er fundet i forbindelse med en større sag om indbruds- og hæleri, som Nordjyllands Politi har efterforsket i et stykke tid. Politiet har under sagen fundet genstande for lidt over en halv million kroner – formentlig er det meste stjålet i Nordjylland og Nordøstjylland.

Hvis du genkender stolen eller har andre oplysninger i sagen, så kan du kontakte Servicecentret ved Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.


Eventuelle spørgsmål fra pressen skal gå til:

* Heidi Ovesen, politiassistent, Nordjyllands Politi, 7258 1567

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.