Skip to main content

Solouheld Aalborg

Pressemeddelelse   •   Jan 26, 2017 17:07 CET

I dag kl. 1613 kom en sort Audi model S3 kørende ad Sønderbro i Aalborg med høj fart. 

Ved lyskrydset Sønderbro/Fynsgade svingede bilen til højre i lyskrydset og under svingningen mistede føreren herredømmet over bilen, som skred ud og ramte ind i midterrabatten på stedet, og herunder beskadigede hjul og fælge på bilen. 

Ingen andre biler var involveret i uheldet.

Umiddelbart efter denne manøvre stak føreren og en passager af fra bilen og løb i retning mod østbyen/Fynsgade.

Begge personer blev dog fundet igen i Samsøgade og tilbageholdt. Den ene af de tilbageholdte personer er frakendt førerretten. 

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra vidner der har set uheldet, og som havde set hvem der førte bilen. 

Nordjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114. 

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside