Skip to main content

Stenkast mod bil fra motorvejsbro på E39

Pressemeddelelse   •   Jan 12, 2018 10:55 CET

I dag kl. 0745 kom en bilist kørende i en personbil på motorvej E39 i nordlig retning, hvor motorvejen krydses af en motorvejsbro. Vejen hedder Højrupvej, 9850 Hirtshals. 

Den mandlige fører af bilen så, at der på broen stod 2 unge personer, hvor den ene havde styrthjelm på hovedet og ved siden af stod en knallert. 

Netop som personbilen var ved at passere broen så føreren at personerne begge kastede noget ned mod motorvejen som ramte hans bil på motorhjelmen - hvorved der opstod en række ridser. 

Føreren af bilen mente, at det var noget grus/småsten der var kastet ned på hans bil.

Føreren af bilen kom ikke til skade ved hændelsen. 

De 2 personer på broen kørte med det samme væk fra stedet på knallerten og forsvandt i vestlig retning. 

Personerne beskrives som:

A: Mand, ca. 185 cm og alm. af bygning. Iført sort styrthjelm med sort glas og sort jakke med pelshætte.

B: Mand, ca. 15 – 20 år, ca. 185 cm, muskuløs/lettere kraftig af bygning, dansk af udseende og kort hår. Iført en lys farvet dynejakke.

Køretøj: Scooter (muligvis PGO Hot 50) mørkeblå eller sort med hvid skrift på siden.

Politiets patruljer har været på stedet for at lave sporsikring og sagen behandles i efterforskningscenter Hjørring.

Nordjyllands Politi ser meget alvorligt på sagen og efterlyser vidner der kan have set personerne på broen eller har kendskab til hvem de er. Ring venligst 114 hvis du har set eller ved noget.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen

Politiet forebygger kriminalitet, hjælper borgere og håndhæver loven. Sammen med anklagemyndigheden skal vi sikre, at skyldige drages til ansvar.

Med over 800 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – arbejder vi hos Nordjyllands Politi døgnet rundt for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside