Skip to main content

To gange spiritus kørsel på en dag!

Pressemeddelelse   •   Feb 01, 2016 01:41 CET

Søndag den 31. januar 2016 blev en 60 årig mand fra Klarup ved Ålborg anholdt to gange inden for 4 timer. Begge gange sigtet for spirituskørsel i sin bil. Første gang var det en årvågen borger, der kontaktede politiet, idet pågældende havde talt med den 60 årige mand  inden han i sin bil kørte fra Niels Bohrs Vej i Ålborg. Anmelderen havde talt med den 60 årige og mente han var spiritus påvirket. Anmelderen forsøgte, at hindre hans kørsel, men det lykkedes ikke. Anmelder ringede til politiet som fik kontakt med den 60 årige netop som var kommet hjem. Anmelders mistanke blev bekræftet af politiet, der foretog anholdelse kl. 1813. Efter blodprøveudtagning på Ålborg politigård blev han løsladt kl. 1900.

Kl. 2157 var den gal igen. Autohjælp var rekvireret til, at trække den 60 åriges bil fri da den var kørt ud på en mark ved Nymøllevej 9240 Nibe. Da man mente, at pågældende var beruset blev der igen ringet efter politiet. Politipatruljen konstaterede, at han var beruset. Derfor blev han igen anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efter blodprøveudtagning blev han løsladt.

Nordjyllands politi takker for disse borgerhenvendelser som førte til anholdelse og sigtelse.

Vagtchef Michael Elkjær

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.