Skip to main content

Trafikdrab

Pressemeddelelse   •   Aug 10, 2017 16:10 CEST

Nordjyllands Politi modtog torsdag den 10. august 2017 kl. 1455 via 112 melding om alvorligt færdselsuheld i Bredgade, 9610 Nørager.

En traktor og personbil ramte hinanden frontalt.

I forbindelse med uheldet er vejen i øjeblikket spærret. Færdsel fra syd skal køre ad Nøragervej uden om uheldet og færdsel fra nord kan køre ad Troldvej uden om uheldet.

I forbindelse med uheldet er føreren af personbilen afgået ved døden. Der pågår i øjeblikket underretning til pårørende.

Der gives ikke yderligere oplysninger før ny pressemeddelelse udsendes.

Michael Elkjær - vagtchef

Med sine over 800 medarbejdere - politifolk, jurister og administrativt ansatte - arbejder Nordjyllands Politi for, at politikredsen er den mest sikre og trygge politikreds at virke, bo og færdes i.

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

Følg Nordjyllands Politi på Twitter

Nordjyllands Politis hjemmeside