Gå til indhold
Tinder og Nordsjö indleder romantisk samarbejde

Pressemeddelelse -

Tinder og Nordsjö indleder romantisk samarbejde

At vælge vægfarve kan være lige så svært som at vælge partner. Det konstaterede Nordsjö, som nu får hjælp af Tinder til at markedsføre sin innovation Colour Tester – en farveprøve med indbygget minirulle, som gør det nemt at teste farver direkte på væggen derhjemme. Gennem samarbejdet får brugere på Tinder forskellige farver præsenteret som potentielle partnere og tilbydes at få en gratis farveprøve tilsendt.

Det tager tid at finde den rette. Når man endelig har mødt en potentiel partner, bliver det måske ikke altid sådan, som man havde tænkt sig, og så er man nødt til at søge videre og prøve en anden. Relationsekspert Charlotte Sander:

– Jeg tror, at en af grundene til, at det tager tid at finde den rette, er, at man ikke rigtigt selv er klar over, hvad man søger. Derfor er det vigtigt at turde tænke uden for rammerne for, hvad man normalt går efter. Man skal udfordre sig selv og ganske enkelt turde prøve sig frem!

Men kan man blive forelsket i en farve? Det er Nordsjö, en af Nordens største producenter af maling, overbevist om, men er samtidig klar over, hvor svært det kan være at finde den rette. Christine Berglund, marketingchef hos Nordsjö:

– Uden sammenligning i øvrigt minder processen med at vælge farve en del om jagten på kærligheden i datingverdenen. Derfor syntes vi, at det var sjovt at placere vores Colour Tester på Tinder for at se, om vi kunne få nogle match.

I dag finder forbrugerne inspiration til hjemmet på de sociale medier, i blade og hjemme hos venner. Colour Tester er en nem og innovativ måde at omsætte denne inspiration til handling. Ann-Charlotte Linde, farvechef hos Nordsjö:

– Det er utroligt vigtigt at se og mærke farven, dér hvor den skal være, med de rigtige lysforhold og rummets materialer. Colour Tester fungerer så godt, fordi det er nemt at prøve de valgte farver på væggene, og man slipper for pensler og farveprøve.

I samarbejde med Tinder præsenteres brugerne for farver fra Nordsjös Colour Tester-sortiment. Hvis brugeren falder for farven, kan vedkommende bestille en Colour Tester omkostningsfrit. Colour Tester fås i 49 forskellige farver (se colourtester.dk). Samarbejdet indledes i uge 39 og varer til og med uge 42.

- - -

Du kan få yderligere oplysninger om samarbejdet om Colour Tester mellem Tinder og Nordsjö ved at kontakte: Christine Berglund, marketingchef Nordsjö -christine.berglund@akzonobel.com, +46 70 8350137

Emner

Kategorier


Nordsjö
Nordsjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er verdens største producent af maling.

Koncernen
AkzoNobel er verdens største producent af maling. Vi leverer innovative produkter til virksomheder og private forbrugere verden over og brænder for at udvikle holdbare løsninger for vore kunder. Blandt vore velkendte varemærker er Nordsjö, Sadolin, Pinotex, International og Sikkens.

Kontakt

Mikael J:son Lindhe

Mikael J:son Lindhe

Pressekontakt Communication Manager +46 708 35 51 50

Professional quality since 1903

Nordjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens største producent af maling.

Nordsjö
Amerikavej 15
1756 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum