This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Tæt på udsolgt af lørdagsbilletter

Pressemeddelelse -

Tæt på udsolgt af lørdagsbilletter

NorthSide har på nuværende tidspunkt solgt flere billetter end i 2012, og endagsbilletterne forsvinder hurtigt

NorthSide har gennem de sidste tre år kunnet sætte salgsrekord hvert år, og den tendens fortsætter i 2013. Der blev solgt omkring 18.000 partout-billetter til sidste års festival, og det tal er allerede nået i år en lille måned før 1. maj, hvor billetprisen for partout-billetter stiger fra 1.095,- til 1.395,- kroner.

I modsætning til sidste år kan man i år købe endagsbilletter, og her nærmer festivalen sig udsolgt af billetterne til lørdag, hvor man kan opleve navne som The Flaming Lips, Trentemøller og Nick Cave & The Bad Seeds.

Der er i år sat 25.000 billetter i salg inklusive endagsbilletterne, og fortsætter salget i samme tempo, kan NorthSide muligvis allerede melde udsolgt inden 1. maj.

- Salget går lige nu over alt forventning, udtaler NorthSide-talsmand John Fogde. – Folk har taget virkelig godt imod programmet til årets festival, og hvis vi ender med at få udsolgt i år, så er det jo det ultimative skulderklap. Nu skal man passe på med at glæde sig for tidligt, men at vi allerede nu kan melde ud, at vi har solgt flere billetter, end vi gjorde sidste år, er i hvert fald meget positivt.

NorthSide satte gang i billetsalget 1. september, og efter kun syv dage var alle Early Bird-billetter til årets festival solgt. Herefter røg kombibiletterne, der giver adgang til både SPOT Festival og NorthSide 2013, og nu er der ved at være udsolgt af endagsbilletterne, der giver adgang til NorthSide til lørdag 15. juni.

Prisen for endagsbilletter er 695,- kroner, og indtil 1. maj koster en billet til alle tre dage 1.095,- kroner. Men vær opmærksom på, at efter 1. maj ændrer den pris sig til 1.395,-, hvis der stadig er ledige billetter tilbage til den tid.

Programmet for NorthSide 2013 er som følger: Alt-J (∆), Arctic Monkeys, Band of Horses, Biffy Clyro, Bikstok Røgsystem, Bloc Party, Daughter, Deap Vally, The Eclectic Moniker, Ellie Goulding, Everything Everything, Fallulah, The Flaming Lips, The Floor Is Made Of Lava, Frightened Rabbit, Fun., Gogol Bordello, Imagine Dragons, Kaizers Orchestra, Kashmir, Keane, Kings of Convenience, The Knife, Kristina Renée, Left Boy, Modest Mouse, Mø, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Passenger, Peter Sommer, Phoenix, Portishead, Rasmus Walter, Shaka Loveless, Spleen United, Tegan and Sara, Tom Odell, Trentemøller, When Saints Go Machine og The William Blakes.


Related links

Emner

Tags


NorthSide 2020 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 4.-6. juni.Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2020.

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder