Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian åbner ny base for langdistanceruter i London Gatwick

Norwegian fortsætter med at ekspandere internationalt og åbner base for langdistanceoperationen i London Gatwick. Både piloter og kabineansatte vil være baseret i Gatwick. Flyselskabet er blevet en stor aktør i Gatwick og er i dag det eneste flyselskab, som tilbyder lavprisbilletter mellem Storbritannien og USA.

"Rekrutteringen i Storbritannien er blevet rigtig godt modtaget. Der er mange piloter, som ønsker at have base i Gatwick og arbejde for et innovativt og fremtidsorienteret selskab, der tilbyder konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår samt muligheden for at flyve 787 Dreamliner – det mest effektive og moderne langdistancefly, som findes i dag,” siger flyvechef for Norwegians langdistanceoperation, Torstein Hoås.

Rekrutteringen af Gatwick-baserede kabineansatte vil finde sted tidligt næste år. Norwegian er også i gang med at rekruttere piloter til JFK-basen i New York, hvor selskabet allerede har base for kabineansatte.

En vigtig aktør i Gatwick
Norwegian er i løbet af kort tid blevet en stor aktør i Gatwick-lufthavnen i London, hvor flyselskabet tilbyder direkte ruter til populære rejsemål. Norwegian blev tidligere i år kåret til det flyselskab, der giver ”best valuta for pengene” i Storbritannien af Skyscanner. I sommer blev Norwegian for andet
år i træk kåret til Europas bedste lavprisselskab af SKYTRAX.

Norwegian åbnede base i Gatwick i 2013, hvor selskabet nu har 90 piloter og 200 kabineansatte på kortdistanceoperationen. Norwegian vil flyve mere end tre millioner passagerer til og fra London Gatwick i løbet af 2014 og har i dag 400 ugentlige flyvninger og 41 ruter, som opererer til og fra lufthavnen.

I juli i år lancerede Norwegian sine første flyvninger mellem London Gatwick og tre desitnationer i USA – Los Angeles, New York og Fort Lauderdale. At lancere langdistanceruter mellem London Gatwick og USA er en del af Norwegians strategi om at vokse globalt og få et stærkere fodfæste internationalt.

I dag har Norwegian en langdistanceflåde bestående af syv 787 Dreamlinere. Selskabet har yderligere ti i bestilling.

Kontaktperson for pressen  
Informationschef Johan Bisgaard Larsen, tlf. 31 31 31 28
Kommunikationsrådgiver Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67 

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 417 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 97 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.