Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian bedste 2. kvartalsresultat nogensinde

Norwegian præsenterer i dag det bedste resultat for 2. kvartal med et resultat
før skat på 245 mio. norske kroner. Det er en forbedring på over 330 mio.
kroner i forhold til samme kvartal sidste år. Selskabet fragtede næsten 2,8 mio.
passagerer i 2. kvartal 2009 – 440.000 flere end tilsvarende kvartal i 2008.


Omsætningen i 2. kvartal var på 1,9 mia. norske kroner, en vækst på 23 pct.
Indenrigs i Norge steg omsætningen med 27 pct. Kabinefaktoren var stabil på 78
pct., den samme som 2. kvartal sidste år.

Lave omkostninger helt afgørende
”Vi er utrolig godt tilfredse med selskabets udvikling. I en situation, hvor branchen
står over for store økonomiske udfordringer, leverer vi vores bedste
andetkvartalsresultat nogensinde. Fordi vi formår at holde omkostningerne nede,
tjener vi generelt penge på hele vores rutenet. I Norge åbner vi to nye ruter i august,
Molde og Haugesund, som vi også har store forventninger til,” siger administrerende
direktør Bjørn Kjos.

”Mens passagertrafikken generelt både i Norge og Europa går ned, har Norwegian
solid vækst. Vi oplever, at passagererne i stadig større grad vælger os, og det skal vi
arbejde hårdt for at gøre os fortjent til også fremover,” siger administrerende direktør
Bjørn Kjos.

Udvalgte nøgletal 2. kvartal 2009 (2. kvartal 2008)
Antal passagerer: 2,8 mio. ( 2,3 mio.)
Omsætning: 1,9 mia. norske kroner (1,6 mia. norske kroner)
Kabinefaktor (load factor): 78 pct. (78 pct.)
EBITDAR: + 418 mio. norske kroner (68 mio. norske kroner)
EBITDA: 258 mio. norske kroner (-42 mio. norske kroner)
EBT: 245 mio. norske kroner (-86 mio. norske kroner)
Nettoresultat: 180 mio. norske kroner (-62 mio. norske kroner)
For yderligere information, se Norwegians webside:
http://www.norwegian.no/sw24377.asp

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I
dag har selskabet en flyflåde på 41 fly. Selskabet får leveret 58 nye miljøvenlige Boeing 737-
800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag 175 ruter til 83 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.500 ansatte. For yderligere information, se www.norwegian.com

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.