Skip to main content

Norwegian med 13 procent passagervækst i januar

Pressemeddelelse   •   Feb 06, 2019 08:00 CET

Norwegians trafiktal for januar viser, at mere end 2,6 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i løbet af måneden, hvilket er en stigning på 13 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

I alt 2.638.958 passagerer valgte at flyve med Norwegian i januar, 305.026 flere end samme måned sidste år. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 18 procent og kapacitetsvæksten (ASK) steg med 27 procent. Belægningsgraden var på 76,1 procent.

- Vi er godt tilfredse med passagervæksten i januar, en måned, der traditionelt er præget af lavere efterspørgsel. Efter en periode med kraftig ekspansion vil væksten nu aftage, og vi reducerer vores omkostninger og øger lønsomheden, siger Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian.

Norwegian gennemførte 99,5 procent af de planlagte flyvninger i januar (en stigning på 0,6 procentpoint) og punktligheden var på 79,8 procent (en stigning på 7,4 procentpoint).

Se detaljerede trafiktal i vedlagte dokument.

Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 150 fly med en gennemsnitsalder på 3,7 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.