Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian og OSM Aviation indgår samarbejde for at øge global tilstedeværelse og konkurrenceevne

Norwegian Air Resources Holding (NARH) og OSM Aviation har indgået en aftale om et tættere samarbejde vedrørende beskæftigelse, oplæring og opfølgning af personale i luftfarten. Norwegian og OSM har allerede et godt samarbejde i flere lande, og NARH får nu ejerskab i selskabet. Faste, lokale ansættelser og gode karrieremuligheder i Norwegian-familien er en forudsætning, når selskabet ekspanderer internationalt.

OSM Aviation vil stadig tilbyde fast ansættelse og konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår til nuværende og fremtidige medarbejdere. Gennem OSM Aviation vil Norwegian også sikre lokal ekspertise og tilstedeværelse, når selskabet vokser i nye markeder. OSM Aviation beskæftiger i dag mere end 1000 besætningsmedlemmer for Norwegian i Sverige, Finland, England, Spanien og USA. OSM Aviation tilbyder rekruttering, oplæring, bemanding, og ombordtjenester til flere andre internationale kunder. Det nye samarbejde får ingen betydning for ansættelsesforholdene for piloter og kabineansatte i Norwegian eller i OSM Aviation.

”Ved at forene kræfterne bliver OSM Aviation et af verdens førende selskaber inden for beskæftigelse, oplæring og opfølgning af piloter og kabinepersonale i global luftfart. I mere end to år har vi haft et godt og professionelt samarbejde med OSM Aviation. Vores personale, som er ansat i OSM, giver selskabet store roser. Sammen skal vi nu opbygge en stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed for videre ekspansion i nye markeder,” siger Krister Arnio, administrerende direktør i NARH.

”Dette er en vigtig milepæl for os. Gennem dette samarbejde vil vi yderligere styrke vores globale position som professionel leverandør af kvalitet og kompetence til vores kunder. Det vil yderligere styrke vores rolle som en attraktiv arbejdsgiver,” siger administrerende direktør Espen Høiby i OSM Aviation.

Det nye partnerskab dannes ved, at NARH får ejerskab i OSM Aviation med 50 procent af aktierne. OSM Aviation vil samtidig få 49 procent ejerskab i Norwegians datterselskaber i Spanien, Finland og England, mens Norwegian gennem NARH beholder majoriteten.

Lukningen af aftalen er underlagt EU-kommisionens godkendelse i tråd med EU’s fusionsregler. Transaktionen forventes at være afsluttet ved udgangen af første kvartal 2016.

Pressekontakter:
OSM Aviation: Administrerende direktør Espen Høiby, + 47 90 10 10 02
Norwegian: Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. + 47 97 55 43 44
Norwegian: Informationschef Daniel Kirchhoff tlf. +45 26 57 07 67

Om OSM Aviation
OSM Aviation har specialiceret sig i ansættelse, udvikling og forvaltning af flypersonale og har nu 2000 ansatte fordelt i 14 lande. Staben af højtkvalificerede kabineansatte og piloter er fast ansatte i de forskellige lande, selskabet har sine baser. De ansattes løn- og arbejdsvilkår er konkurrencedygtige i henhold til de regler og aftaler, som gælder i de forskellige lande. OSM Aviation har fået en god modtagelse på markedet, efter at virksomheden startede i 2012 og har allerede flere internationale flyselskaber som kunder. 

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 439 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 5500 ansatte. Norwegian har 102 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 3,6 år. Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.