Gå til indhold
Norwegian præsenterer seks nye ruter

Pressemeddelelse -

Norwegian præsenterer seks nye ruter

Rejsende fra Københavns lufthavn kan i 2013 komme med Norwegian til blandt andet Liverpool, Madrid og Lissabon. Flyselskabet åbner hele seks nye ruter i næste års sommerprogram.

Danskerne kan til næste år flyve med Norwegian til hele seks nye destinationer fra København. Det står klart, efter flyselskabet fremlagde det sidste af næste års sommerprogram. Særlig interessant er ruten til vestengelske Liverpool, som Norwegian bliver ene om at flyve fra København. Også den spanske hovedstad Madrid og den portugisiske ditto, Lissabon, bliver nye destinationer i rutenettet fra næste år.

Og der andre nye, spændende bekendtskaber i det nye sommerprogram. Norwegian åbner også til franske Montpellier, ferieøen Korfu samt Sarajevo, der er hovedstad i Bosnien og Hercegovina.

Åbnede også til Alicante
De seks nye ruter kommer i kølvandet på lanceringen af to jyske ruter til Alicante. Norwegian kunne nemlig i sidste uge afsløre, at selskabet næste år åbner ruter fra henholdsvis Aalborg og Billund til byen på den spanske solkyst.

Norwegians danske informations- og markedschef, Johan Bisgaard Larsen, glæder sig over de mange nye ruter:

Jeg er meget glad for, at Norwegian til næste år kan tilbyde danskerne en masse nye og spændende destinationer. Vi har store forventninger til næste års sommerprogram, og det faktum, at vi præsenterer så mange forskellige rejsemål viser tydeligt den alsidighed, vi har i vores rutenet. Vi ser meget frem til byde danskerne velkommen om bord på vores nye fly med gratis WiFi,” siger Johan Bisgaard Larsen.

Billetter kan købes fra i dag på www.norwegian.com/dk.

Fakta om de nye ruter i sommerprogrammet 2013 (31. marts - 26.oktober)

København-Liverpool: 3 ugentlige afgange (mandag, onsdag og fredag – i de tre sommermåneder er der to ugentlige afgange: mandag og fredag). Opstart 5. april. Pris fra 299,- enkeltbillet.

København-Madrid: 4 ugentlige afgange (mandag, onsdag, fredag og søndag). Opstart 5. april. Pris fra 399,- enkeltbillet.

København-Lissabon: 2 ugentlige afgange (torsdag og søndag). Opstart 11. april. Pris fra 399,- enkeltbillet.

København-Montpellier: 2 ugentlige afgange i sommermånederne (mandag og torsdag). Opstart 24. juni. Pris fra 399,- enkeltbillet.

København-Sarajevo: 1 ugentlig afgang i sommermånederne (tirsdag). Opstart 25. juni.
Pris fra 399 - enkeltbillet.

København-Korfu: 1 ugentlig afgang i sommermånederne (fredag). Opstart 28. juni. Pris fra 399,- enkeltbillet.

For mere information:
Informations- og markedschef, Johan Bisgaard Larsen, tlf. 31 31 31 28 

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. Med lave priser og kundevenlige løsninger har Norwegian haft en stærk passsagertilvækst de seneste år. I 2011 transporterede selskabet 16 millioner passagerer. Norwegian tilbyder i dag 300 ruter til 114 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Flyselskabet har 2500 ansatte og en flyflåde bestående af 68 fly. På nuværende tidspunkt har Norwegians flåde en gennemsnitsalder på 4,9 år. Norwegian indfaser løbende nye fly og har en totalordre på levering af 271 fabriksnye fly af typen Boeing 737-800 MAX og Airbus 320neo. Når alle flyene er på plads, kommer Norwegian til at have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder. Norwegian var det første flyselskab, der tilbød WiFi om bord på europæiske flyvninger. I 2013 planlægger flyselskabet at starte langdistanceflyvninger til USA og Asien fra Stockholm og Oslo. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.