Skip to main content

​Regler for affyring af fyrværkeri

Blogindlæg   •   Dec 12, 2015 13:33 CET

Det er tilladt for privatpersoner at affyre lovligt indkøbt fyrværkeri i Danmark i perioden fra og med den 27. december til og med den 1. januar. Hvis du anvender fyrværkeri, skal du huske at overholde nedenstående regler:

  • Du skal være minimum 100 meter fra landbrugsbygninger med dyr, hundekenneler og andre dyrehold samt arealer med udegående dyr, når du affyrer fyrværkeri.
  • Den samme afstand gælder for anvendelse af fyrværkeri nær bygninger med let antændeligt tag som fx stråtag, nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation.
  • Drejer det sig om raketter, er afstanden minimum 200 meter, og hvis du affyrer raketter i vindens retning, skal du fordoble minimumsafstanden.

Overholder du ikke afstandene, kan du blandt andet blive pålagt et erstatningskrav, hvis dit fyrværkeri forvolder skade.

Læs mere om reglerne for affyring af fyrværkeri her og her.