Skip to main content

Uddrag af døgnrapport 22. - 23. januar 2018.

Nyhed   •   Jan 23, 2018 10:41 CET

Spirituskørsel, Lyngby.

Kl. 1240 standsede en patrulje på Klampenborgvej en spirituspåvirket fører af en lille knallert.

Føreren, en 54 årig mand fra Glostrup, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning. Endvidere blev han sigtet for kørsel på ikke forsikret knallert.


Færdselsuheld, Humlebæk.

Kl. 1307 anmeldtes et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen sydgående ved 12 km stenen.

Part 1, personbil ført af en 37 årig mand fra Taastrup, kørte af ukendte årsager af vejen og endte på taget. Han blev kørt til kontrol på sygehuset, hvor der ligeledes blev udtaget en blodprøve til kontrol for alkohol.


Blufærdighedskrænkelse, Fredensborg.

Kl. 1528 anmeldte en 18 årig kvinde fra byen, at hun under transport i Lillenord, sad i den forreste kupe, da A kom om ind og satte sig umiddelbart foran anmelder. Her begyndte han at stikke hånden ned i sine arbejdsbukser og masturbere. Forurettede stod af på Fredensborg Station.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, dansk af udseende, 28-32 år, 170-180 cm, alm. af bygning, hvid i huden, lyst kort hår, talte dansk og var iført sorte arbejdsbukser med smæk, sort jakke, sorte arbejdssko.