Skip to main content

AFVARSLING AF BEREDSKABSMEDDELELSE FRA SLANGERUP - MAN KAN IGEN FÆRDES I BYEN

Pressemeddelelse   •   Dec 30, 2013 18:00 CET

Nordsjællands politi afvarsler hermed tidligere udsendt beredskabsmeddelelse. Branden er nu under kontrol og man kan igen færdes i Slangerup by.

Tidligere udsendt:

BEREDSKABSMEDDELELSE - SLANGERUP - VARSLING MED SIRENER

”Der udsendes beredskabsmeddelse fra Nordsjællands politi.

I forbindelse med ild i villa på Sct. Michaelsvej i Slangerup udvikles der kraftig røg, der driver ind over Slangerup by. Søg inden døre og luk døre og vinduer og luk for ventilation. Denne meddelelse berører hele Slangerup by.

Føler man ubehag efter at have indåndet røg, kontakt da lægevagt. I akutte tilfælde ring 112..

Lyt til Danmarks Radio og TV2 samt følg med på politi.dk. eller politiets Twitter.

Dette var en beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands Politi"


___________________________________________________________________________________________
Vi løser alle umiddelbare borgervendte opgaver med fokus på borgernes tryghed, efterforsker og opklarer alvorlig kriminalitet, sikrer borgerne hurtig og kompetent bistand i faresituationer, forudsiger og imødegår ændringer i kriminalitetsmønsteret, arbejder forebyggende og løser alle vores opgaver som en moderne samarbejdende offentlig virksomhed,...