Skip to main content

Drabsmistænkt fra Center Sandholm-sag anholdt i Holland

Pressemeddelelse   •   Okt 31, 2016 10:45 CET

En international efterlysning af en mistænkt i forbindelse med en drabssag fra Center Sandholm, førte i weekenden til en anholdelse i Holland.

Drabet blev opdaget den 3. oktober 2016, da en 46-årig mand blev fundet død af adskillige knivstik. I den forbindelse blev den 34-årige Hassan Hamid Mohamad efterlyst, og efterlysningen blev efter kort tid udvidet til hele EU.

- Den indledende efterforskning pegede i retning af, at sagen er en ulykkelig udgang på en hændelse mellem den 34-årige og den afdøde, men det forventer vi at få nærmere klarhed over, når vi har afhørt den mistænkte, siger efterforskningsleder Henrik Gunst, politikommissær i Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi er nu i gang med arbejdet for at få Hassan Hamid Mohamad overført til Danmark.

Nordsjællands Politi anmoder om, at medier, privatpersoner og andre, der har viderebragt efterlysningen, fjerner billederne fra hjemmesider, sociale medier og lignende i videst mulig omfang.

Mediekontakt
For yderligere kommentarer kan medierne kontakte: Henrik Gunst, politikommissær, Nordsjællands Politi, telefon 72 58 67 30

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød.