Skip to main content

Efterlysning af vidner til knivstikkeri på Apperupvej i Ålsgårde.

Pressemeddelelse   •   Dec 10, 2015 13:20 CET

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til et knivstikkeri, der fandt sted på Apperupvej ud for nr. 49, tirsdag den 1. december mellem kl. 2100 og 2115.

To kvinde mødtes på fortovet, hvor det kom til en konflikt, hvor den yngste fik snitsår på hånden, medens den anden fik snitsår i hovedbunden, på kinden og på brystet. Begge kvinder blev sygehusbehandlet for skaderne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der medbragte gerningsvåbnet, der endnu ikke er fundet.

Den yngste, en 31 årig kvinde, blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre den 2. december 2015 og sidder varetægtsfængslet til den 22. december.

Den forurettede kvinde blev udskrevet fra sygehuset den 2. december 2015.

Efter det oplyste skulle en ukendt bil have passeret gerningsstedet fra øst og gjort et kortvarigt ophold på stedet.

Nordsjællands Politi vil meget gerne i kontakt med pågældende fører.

Ligeledes efterlyses andre vidner, der har været på Apperupvej i det pågældende tidsrum.

Vidner kan henvende sig til politiassistent Arne Storgaard Rasmussen, AST006@politi.dk

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød, hvoraf sidstnævnte har døgnåbent.