Skip to main content

Eftersøgt mand fra Birkerød og Ringsted er anholdt

Pressemeddelelse   •   Feb 20, 2018 01:05 CET

Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, der har været eftersøgttil anholdelse for drabsforsøg i Birkerød den 17. februar 2018 og for bankrøveri i Ringsted den 19. februar er dd kort før kl. 2200 blevet anholdt i Købehavn.

Anholdelsen forløb problemfrit.

Der vil blive afholdt grundlovsforhør i retten i Lyngby tirsdag den 20. februar 2018.

Anholdelsen er sket efter et tæt koordineret samarbejde mellem politikredsene på Sjælland og Rigspolitiet.

Evt. henvendelser fra pressen til pressetelefonen 7258 6688.

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2. Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød.

Anklagemyndigheden i Nordsjælland er organiseret i fem advokaturer, der - udover sager fra lokalstationerne - behandler hver deres specialområde (personfarlig kriminalitet, organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, særlovskriminalitet og særlige sager). Anklagemyndigheden i Nordsjælland fører straffesager i Helsingør, Hillerød og Lyngby retskredse.

Pressehenvendelser til både Nordsjællands Politi og Anklagemyndigheden i Nordsjælland kan rettes til pressetelefonen på 7258 6688 eller mail til nsj-presse@politi.dk, medmindre andet fremgår.