Skip to main content

Invitation til jobinformationsmøder hos Nordsjællands Politi.

Pressemeddelelse   •   Aug 03, 2017 07:00 CEST

Rigspolitiet og Nordsjællands Politi inviterer til jobinformationsmøder, som afholdes:

Torsdag den 24. august 2017, kl. 19:00-22:00

på ”Station Nord”, Politistationen i Helsingør,

Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

og

Tirsdag den 14. november 2017, kl. 19:00-22:00

på ”Station Midt”, Politistationen i Hillerød,

Østergade 1, 3400 Hillerød


På møderne orienteres om uddannelsesforløbet, ansøgningsproceduren samt job- og karrieremuligheder.

Dansk Politi har blandt andet fokus på ansættelse af kvinder samt unge med anden etnisk baggrund end dansk.

I løbet af aftenen vil en ung politibetjent svare på spørgsmål og fortælle om oplevelser og erfaringer fra den første tid i jobbet som politibetjent.

Endvidere tilbydes der generel information om politijobbet – herunder en rundvisning på politistationen.

Yderligere oplysninger kan findes på www.politiskolen.dk.

Tilmelding til begge arrangementer til koordinerende uddannelsesleder Mikkel Riemann – via e-mail MRI002@politi.dk.

Eventuelle spørgsmål fra pressen vedrørende arrangementerne kan rettes til Mikkel Riemann på tlf. 4122 7383.

Vi forventer også at afholde to jobinformationsmøder i 1. halvår af 2018.

Helsingør den 3. august 2017

Henrik Suhr

Pressekoordinator

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød.