Skip to main content

Nordsjællands Politi efterlyser vidner til overfald i Kulhuse

Pressemeddelelse   •   Sep 23, 2014 14:38 CEST

Søndag den 21. september 2014 mellem kl. 0700 og 1100, blev en 20 årig kvinde overfaldet omkring Barakvej 10 i Kulhuse.

Kvinden løb i retning mod DagliBrugsen, som er beliggende på Krakasvej 1a.

Inden hun nåede frem til forretningen, blev hun indhentet af den 26-årige gerningsmand, som spændte ben for hende så hun faldt.
Gerningsmanden løftede efterfølgende kvinden op og bar hende tilbage i samme retning, som hun var kommet.

Gerningsmanden blev senere anholdt og sidder nu varetægtsfængslet.

Politiet søger vidner til denne episode herunder et mandligt vidne, der opholdt sig tæt på DagliBrugsen, hvor han så episoden og spurgte, om kvinden havde brug for hjælp. Gerningsmanden råbte angiveligt, at manden skulle blande sig uden om.

Hvis vidner har set episoden, herunder den ovennævnte mand, bedes de rette henvendelse til Nordsjællands Politi på tlf. 114 eller mail: NSJ-efterforsk@politi.dk

Vedr. 0900-72301-00018-14.


___________________________________________________________________________________________
Vi løser alle umiddelbare borgervendte opgaver med fokus på borgernes tryghed, efterforsker og opklarer alvorlig kriminalitet, sikrer borgerne hurtig og kompetent bistand i faresituationer, forudsiger og imødegår ændringer i kriminalitetsmønsteret, arbejder forebyggende og løser alle vores opgaver som en moderne samarbejdende offentlig virksomhed,...