Skip to main content

Stor koordineret aktion i Farum

Pressemeddelelse   •   Jun 08, 2017 11:07 CEST

Nordsjællands Politi er pt. i gang med en større koordineret aktion flere steder i Farum, som forventes at fortsætte til ud på eftermiddagen.

Under aktionen bliver der foretaget ransagninger på flere adresser, heraf adskillige i Farum Midtpunkt.

- Vi foretager ransagningerne på baggrund af efterforskning og efterretninger, der peger i retning af, at adresserne blandt andet bliver brugt i forbindelse med køb og salg af narko. Vi forventer at finde diverse stoffer og muligvis også andre genstande af politimæssig interesse, der desværre florerer i den type miljøer, fortæller vicepolitiinspektør Finn Andersen fra Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi følger op senere på dagen med en opsummerende pressemeddelelse vedrørende resultatet af ransagningerne samt antal anholdte.

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød.