Skip to main content

Stort våbenfund.

Pressemeddelelse   •   Aug 15, 2015 00:02 CEST

På en adresse i Birkerød er d.d. fundet mere end hundrede våben, herunder rifler, maskinpistoler, pistoler og tilhørende ammunition. Politiet har arbejdet på stedet hele eftermiddagen og aftenen, ligesom Forsvarets Ammunitionsudrydningstjeneste har assisteret på stedet. Den formodede ejer er her til aften omkring kl. 2210 blevet anholdt og kørt til afhøring og sigtelse i sagen. Det forventes at han, en mand på 49 år, fremstilles i Grundlovsforhør lørdag formiddag. Anklager er Charlotte Henriksen.

Grundet det forestående Grundlovsforhør udtaler politiet sig ikke yderligere til sagen.

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød, hvoraf sidstnævnte har døgnåbent.