Skip to main content

TFI anholder indbrudstyv

Pressemeddelelse   •   Maj 25, 2016 07:56 CEST

Det særlige sjællandske politisamarbejde mod organiseret indbrudskriminalitet og hjemmerøverier, Task Force Indbrud (TFI), har i går, efter en kort intensiv efterforskning, foretaget anholdelse af en 51 årig dansk mand, og sigtet ham for 7 forhold af blandt andet indbrud i beboelse og fritidshuse.

Indbruddene blev foretaget på den sjællandske nordkyst.

Den 51 årige var prøveløsladt efter en dom i 2014 for bl.a. indbrudskriminalitet.

Efterforskningsleder i Task Force Indbrud, politikommissær Allan Lørup udtaler: ”Det er med stor tilfredshed at Task Force Indbrud med gårsdagens anholdelse har sat en stopper for en aktiv indbrudstyv. Den videre efterforskning vil have særlig fokus på, om den anholdte skal sigtes for flere forhold, end der allerede er sket.”

Den 51-årige fremstilles i grundlovsforhør i dag, den 25. maj i Lyngby Ret.

Eventuelle pressehenvendelser om efterforskningen kan rettes til politikommissær Allan Lørup, tlf. 7258 6649.

Eventuelle pressehenvendelser om den retlige behandling af sagen kan rettes til senioranklager Jette Malberg, tlf. 7258 7270.

Nordsjællands Politi dækker de 13 nordsjællandske kommuner Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Politikredsen betjener cirka 500.000 borgere fordelt på 1.516 km2 .

Politikredsens hovedstation ligger i Helsingør, og der er desuden politistationer i Frederikssund, Gentofte og Hillerød, hvoraf sidstnævnte har døgnåbent.