Skip to main content

VI ER PÅ BANEN IGEN

Pressemeddelelse   •   Dec 12, 2013 15:40 CET

Det er blevet højsæson for julefrokoster, og DSB og Nordsjællands Politi vil derfor igen have kontrollører og betjente tilstede på udvalgte S-togs strækninger i december.

”En god aften skal helst ende lige så godt, som den begyndte, og erfaringsmæssigt ved vi, at der i julefrokostmåneden sker flere lommetyverier i og omkring S-togene særligt i aften- og nattetimerne, hvor passagerne af flere årsager kan være mindre årvågne end ellers”, fortæller vicepolitikommissær Allan Lørup fra Nordsjællands Politi.

”Vi starter denne gang derfor vores Tryg Rejse indsats allerede kl. 22.00 for at nå ud til flere passagerer med vores budskab om, hvordan de med enkle midler selv kan gøre meget for at undgå at blive udsat for tyverier.”

Der er desuden blevet udarbejdet et postkort, som DSB udleverer til passagerne. Postkortet har titlen ”HER SOVER JONAS TRYGT, MENS HANS MOBIL ER VED AT STÅ AF TOGET”, og det indeholder gode råd til, hvordan man får alle sine ting med sig hjem.

FØLG INDSATSEN PÅ TWITTER
Nordsjællands Politi og DSB tweeter løbende fra Tryg Rejse indsatsen. Følg os på @nsjpoliti @omdsb #politidk #trygrejse

Vi er på banen på forskellige S-togsstrækninger i perioden:

- Fredag den 13/12 fra kl. 22-06 - Lørdag den 14/12 fra kl. 22-06 - Fredag den 21/12 fra kl. 22-06 - Lørdag den 22/12 fra kl. 22-06 Nordsjællands Politi og DSB ønsker alle en Tryg Rejse.

Kontaktperson: vicepolitikommissær Allan Lørup, 7258-6649.


___________________________________________________________________________________________
Vi løser alle umiddelbare borgervendte opgaver med fokus på borgernes tryghed, efterforsker og opklarer alvorlig kriminalitet, sikrer borgerne hurtig og kompetent bistand i faresituationer, forudsiger og imødegår ændringer i kriminalitetsmønsteret, arbejder forebyggende og løser alle vores opgaver som en moderne samarbejdende offentlig virksomhed,...